Bestyrelse og organisation
FLAG Vestjylland
Foreningen
FLAG Vestjylland er en forening som er godkendt af Erhvervsstyrelsen under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for programperioden 2014-2020. Foreningen er endeligt godkendt i 2016. Der er vedtaget en forlængelse - overgangsordning - for FLAG for 2021-2022. Det endelige grundlag for perioden fra 2023 er under behandling p.t. og forventes at være på plads i løbet af 2023.
For at blive medlem af foreningen, skal man blot opfylde to betingelser:
- Man skal have adresse i en af de fire kommuner, som udgør FLAG Vestjyllands geografiske område.
- Man skal være fyldt 15 år. Dog kræves det, at man er fyldt 18 år, hvis man skal vælges til bestyrelsen.
Det er gratis at blive medlem af foreningen.
Ønsker man at blive medlem, skal man blot rette henvendelse til sekretariatet (se kontaktoplysninger på forsiden)
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf ni er valgt på generalforsamlingen, medens to medlemmer af bestyrelsen er udpeget af de to regioner, som FLAG´en dækker.
Fra 01-01-2023 har bestyrelsen følgende sammensætning:
- Forperson: Steen Davidsen, Ringkøbing
- Næstforperson: Jørgen Nørby, Nørre Nissum
- Kasserer: Henrik Pagaard, Hvide Sande
- Thomas Rahbek Sloth, Hvide Sande
- Heidi Ebey Grønkjær, Thyborøn
- Victor Nielsen, Jegindø
- Calle Schmidt, Jegindø
- Ole Jacobsen, Esbjerg
- Gert Barslund, Esbjerg
- Preben Friis-Hauge, Tistrup (repræsenterer Region Syd)
- Morten Flæng, Holstebro (repræsenterer Region Midtjylland)
Vedtægter
Du kan læse foreningens vedtægter via dette link.
Udviklingsstrategi:
Grundlaget for arbejdet i FLAG Vestjylland er lagt i udviklingsstrategien, som er vedtaget af generalforsamlingen og godkendt af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med etablering af FLAG Vestjylland. Hovedfokus for strategien er udvikling af de maritime erhverv i FLAG´ens område. Du kan læse udviklingsstrategien via dette link. Bemærk, at strategien er knyttet til programperioden 2014-2020 (2022). Forslag til revideret strategi er p.t. til godkendelse hos de centrale myndigheder og forventes godkendt i løbet af foråret 2023. Du kan se mere om forslaget til ny strategi under fanebladet "Nyheder", hvor der også er flere oplysninger om opstarten af den nye FLAG fra 2023.