Ansøgning
FLAG Vestjylland
Støtte til projekter gennem FLAG Vestjylland.
Du kan ansøge om støtte til projekter under FLAG programmet, som i en overgangsperiode, som dækker 2021-2023. Støtte til projekter i overgangsperioden har ren national finansiering, og ordningen hedder i overgangsperioden derfor NFLAG. Her er nogle hovedpunkter, som du skal være opmærksom på, hvis du tænker på at ansøge ordningen:
1. Ansøgningsfrist:
Anden ansøgningsrunde i 2022 er åben. Sidste frist for at søge er 31-08-2022, kl. 12:00. Vær opmærksom på, at ansøgningsportalen lukker på det angivne tidspunkt. Det er derfor en god idé at være i lidt god tid med sin ansøgning - vi har desværre ved tidligere runder oplevet, at ansøgere ikke er nået at blive færdige med ansøgningen til tiden, og derfor har fået deres ansøgning lukket, inden den blev sendt.
2. Ansøgningsskema og vejledning:
Link til NFLAG ordningen. Du finder ansøgningsskema, vejledning og andet relevant materiale via linket. Ordningen administreres af Bolig- og Planstyrelsen.
3. Geografi:
FLAG Vestjylland dækker Esbjerg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Lemvig kommuner. For at kunne søge støtte til et projekt under FLAG Vestjylland skal dit projekt være beliggende i en af de fire kommuner.
4. Er dit projekt relevant for FLAG:
For at kunne opnå støtte til et projekt under FLAG Vestjylland skal projektet være omfattet af FLAG Vestjyllands udviklingsstrategi. Du kan finde strategien via dette link: FLAG Vestjylland, udviklingsstrategi.
Det er vigtigt, at projektet falder ind under et af punkterne i strategien. Ved vurdering af ansøgninger vægter bestyrelsen for FLAG Vestjylland højt, at projekter har udgangspunkt i fiskeriet og følgeindustrien til fiskeriet i de fire kommuner. Bestyrelsen skal foretrække projekter, som skaber arbejdspladser inden for fiskerierhvervet og de maritime erhverv i almindelighed.
5. Behandling af min ansøgning:
Det er bestyrelsen for FLAG Vestjylland, som vurderer ansøgninger og beslutter, hvilke projekter, der kan opnå støtte. Bestyrelsen behandler ansøgningerne i løbet af ca. en måned efter ansøgningsfristen, hvorefter de støttede projekter videresendes til Bolig- og Planstyrelsen, som udfærdiger endeligt tilsagn.
6. Kontakt FLAG Vestjylland:
Proceduren vedr. ansøgning er placeret centralt hos Bolig- og Planstyrelsen, og bestyrelsen for FLAG Vestjylland ser derfor først de endelige ansøgninger, når ansøgningsfristen er udløbet. For at undgå fejl i ansøgningen og for at få din ansøgning så relevant som muligt er det hensigtsmæssigt, at du tager kontakt til FLAG Vestjyllands koordinator undervejs i processen med ansøgning - meget gerne, inden du går i gang med ansøgningen.
Kontakt til koordinator kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver så relevant som muligt, og at fejl i ansøgningen undgås.